Stem nej d. 3. december!

Nå, men så! som min søn på 6 år ville sige. Nu skal vi stemme – stemme om ikke at kunne stemme senere. Vi skal bl.a. stemme om at lade nogen andre bestemme for os. I denne tid med terror, vold, grænseoverskridende kriminalitet osv., er det ikke bedst at lade nogle andre tage sig af det? Vi skal stemme om, hvorvidt vi selv skal tænke over alt det der med EU.

Måske er det bedst er at lade andre tænke for os – at lade vores “kloge politikere” træffe de rigtige beslutninger. Vi har jo stemt på dem til det samme, så lad dem dog?

Nej, blev der sagt. Grund nr. 1 for mig til at stemme nej er:

Fremtidige suverænitetsafgivelser skal ikke besluttes af Folketinget – men ved folkeafstemninger

Pudsigt nok blev jeg selv 18 år i perioden mellem vores “nej” i 1992 og vores “forbehold” i 1993. Jeg stemte selv “ja” til vores forbehold – og skammer mig faktisk ikke over min stemme fra dengang.

Som politiker ved jeg at alle beslutninger sker ved forhandling med andre politikere og med bureaukrater. Ofte nås resultat på nogenlunde denne måde: “hvis du får den blå bold, så får jeg den røde bold + 2 grønne grene”. Det er ikke kønt.

I den forhandling er der en stor fare for at Danmark bliver ganske glemt, at vores selvbestemmelse stille og roligt forsvinder bort i det blå-gule EU-ocean.

Det er den primære grund til at stemme nej. Der er mange flere, men her får du blot én mere:

Afstemningen handler om retsforbeholdet, som ja-partierne groft sagt synes vi skal afskaffe, så vi bedre kan bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Men det er jo groft sagt EU, der er ansvarlig for den grænseoverskridende kriminalitet (EU har jo nedbrudt grænserne). Løser vi et EU-problem med mere EU eller mindre EU? Svaret er naturligvis mindre EU.

Stem nej! Du bliver ikke spurgt igen.