Fortsat fremgang :-)

Sorø Kommune fortsætter sin fremgang i DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse og lander i år på en samlet 6. plads, når det gælder erhvervsklima.

For tredje år i træk gør Sorø Kommune sig positivt bemærket og placerer sig nu helt i front, når det gælder erhvervsklima. Især på parametrene dialog, information og image er Sorø Kommune helt i top. Faktisk har Sorø Kommune landets bedste image, hvilket især afspejler kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder og borgere.