Gang i gaden

Debatten om den nye store genbrugsbutik på Torvet raser. De fleste byrådspolitikere virker handlingslammede, når de bliver spurgt om deres holdning til, at genbrugsbutikkerne tager over, hvor de rigtige butikker må give fortabt.

Der bliver sagt meget negativt om de enorme konkurrencefordele, som nødhjælpsindustrien har, og det med rette. Jeg synes det er ærgerligt, at nødhjælpsorganisationerne ikke selv kan se, hvor meget de skader byen, og hvor lidt det harmonerer med deres eget ”ydmyge” non-profit omdømme, at de optager byens mest prominente butikslokaler.

Når man får gratis varer og arbejdskraft, når man ikke skal betale moms, og i øvrigt tager sig dyrt betalt for det tøj, man sender videre til det fattige lande, er det nemt at betale en høj husleje. Dén simple kendsgerning nægter butikkernes talspersoner at forholde sig til: ”Sorø har sovet i timen” og ”De andre kunne jo bare have budt ind”, hører vi gang på gang.

Kun hvad angår facaderne er der en eller anden form for erkendelse af, at det ikke er det bedste image, de giver byen, og det vil de så forsøge at gøre lidt bedre. Hertil er der vel kun at sige, at man kan give en gris make-up på, men det er stadig en gris.

Når alt det negative er sagt, er genbrugsbutikkerne dog først og fremmest et symptom på den dødsspiral, som købstaden er inde i.

Denne dødsspiral skyldes, at politikerne ikke er villige til at give de rigtige butikker ordentlige rammevilkår. Kommunalpolitikere har ikke meget spillerum, men noget kan de gøre.

  1. De kan f.eks. fjerne dækningsafgiften, en særskat på virksomheder og således en vækstdræber for forretningslivet.
  2. De kan lette på gaderegulativet, så butikkerne ikke skal betale til fælleskassen for at få lov til at skilte og udstille varer på fortovet.
  3. Og de kan stoppe p-vagtordningen, der har været årsag til at mange handlende tænker sig om to gange, inden de besøger bymidten igen. I en by der ligger så langt fra stationen, er det livsnødvendigt med ordentlige parkeringsforhold, dvs. forhold hvor handlende og turister ikke bliver chikaneret af regler, som er meget skrappere end i vores nabobyer.

Det er i hvert fald tre tiltag, som jeg vil arbejde for, hvis jeg skulle blive byrådsmedlem.

En lokalplan, der forhindrer nye spisesteder, medvirker naturligvis også til at mindske efterspørgslen på midtbyens lokaler. Måske burde man ændre på dette?

Desuden mener jeg, lokalpolitikere bør blive bedre til at råbe Christiansborg op. Alt snakken om, at genbrugstøj er ”vintage”, ”retro”, ”miljøvenligt” og ”unikt” dækker jo grundlæggende over, at vi er blevet en nation af fattigfolk, fordi alt er dyrere, end det behøver at være.

Folketingets manglende evne til at reducere skattetrykket er med til at ødelægge de mindre købstæder – eller ”udkantsdanmark”, som det hedder på Christiansborgsk.  Det gør nemlig, at mindre butikker ikke har råd til at ansætte ekspedienter, så de kan have længere åbningstider/holde fri. Det gør også, at priserne er så høje, at der er meget at spare ved at handle i storcentre, i outletbutikker og i udenlandske butikker, hvilket internettet som bekendt har gjort meget nemmere.

Sorø har med sine prægtige seværdigheder gode muligheder for et butiksliv, også i en tid med stigende e-handel.  Men med S-SF ved styrepinden fortsætter dødsspiralen. De har kun flere regler og fromme holdninger i posen.

38516_149033658446320_5609617_n

Diskriminerende ideologi

Det er faldet Poul Hangler fra Socialistisk Folkeparti for brystet, at jeg har skrevet, at S og SF gerne vil have tilskud til valgkampen fra fagforeningerne.

Jeg har ikke set noget sted, at det ikke skulle være tilfældet. Og det er ikke svært at dokumentere, at de tidligere har fået det. Flere fagforbund har på det seneste nemlig bemærket, at de overvejer at smække kassen i, da man ikke kan stole på S og SF’s valgløfter. Valgtilskud fremgår også af SF’s regnskabsnoter.

BUPL støttede S og SF ved det seneste valg. BUPL var også fagforeningen bag ønsket om, at et kvalitetsløft i dagtilbuddene alene skulle gå til vuggestuebørnene. Den holdning blev fremført af S og SF i Sorø allerede før sagen var behandlet i udvalget.

Da FOA ønskede at få de pædagoger tilbage i fagforeningen, der var blevet private børnepassere, kvitterede SF med at foreslå, at tilskud til privat børnepasning skulle fjernes.

Den måde hvorpå S og SF politisk har behandlet private initiativer på dagtilbudsområdet, børnehaveområdet samt skoleområdet virker diskriminerende. I stedet for at udnytte alle de ressourcer vi har, ønsker SF og S at modarbejde private initiativer. Poul Hangler kalder det holdninger og ideologi – fint med mig. Men det bliver det nu ikke bedre af.

At magten i Sorø Kommune korrumperer er åbenlyst. Hemmelighedskræmmeri om upopulære beslutninger, manglende indgriben ved budgetoverskridelser og på områder, hvor socialdemokratiske byrådsmedlemmer har sat sig på formandsposterne, er blevet dagligdag i Sorø Kommune.

 

Johannes Dahl Lumholt

Formand

Den Konservative Vælgerforening

4 måder at bruge penge på kage

Økonomen Milton Friedman beskrev i sin tid, at der er fire måder at bruge penge på, hvoraf nogle er mere optimale end andre:

“There are four ways in which you can spend money. You can spend your own money on yourself. When you do that, why then you really watch out what you’re doing, and you try to get the most for your money. Then you can spend your own money on somebody else. For example, I buy a birthday present for someone. Well, then I’m not so careful about the content of the present, but I’m very careful about the cost. Then, I can spend somebody else’s money on myself. And if I spend somebody else’s money on myself, then I’m sure going to have a good lunch! Finally, I can spend somebody else’s money on somebody else. And if I spend somebody else’s money on somebody else, I’m not concerned about how much it is, and I’m not concerned about what I get. And that’s government. And that’s close to 40% of our national income.”

Se også denne optagelse.

Man plejer at sætte de fire måder ind i firkanter, som her:

1

 

Lad mig prøve at eksemplificere med indkøb af kager i en tilfældig udvalgt børnefamilie:

fire måder at bruge penge på kage

 

Hvis vi nu blander naboerne ind i kagekøbet, så kunne det illustreres på følgende måde:

fire måder at bruge penge på kage nabo

 

Forestil dig nu, at kommunen blandede sig i kagekøbet…

fire måder at bruge penge på kage kommune

Folk på flugt

Der kører i øjeblikket en debat om et asylcenter i Sorø Kommune. Hvem er de, og hvor kommer de fra? Er de blot bekvemmelighedsflygtninge, der ønsker at udnytte vores danske velfærdsmodel?

Under 2. verdenskrig fik mange danskere ophold i Sverige, efter at landet endelig tog et standpunkt mod Tyskland i 1943. Alle flygtningene havde som udgangspunkt et værdifællesskab med svenskerne og et basalt ønske om at tilpasse sig svenske forhold. Ved den danske befrielse havde de naturligvis et ønske om at vende hjem til Danmark.

Der er desværre altid krig i verden, som sender folk på flugt. En konservativ grundholdning er, at hjælpe dem der trænger. Op til 70 % af de asylansøgere, som Danmark modtager, bliver afvist. De er ikke reelt på flugt. Nogle bliver straksafvist, andre havner i et asylcenter, mens deres sag bliver behandlet.

Dem der opnår asyl bliver herefter fordelt ud over det ganske land. Sorø Kommune modtager i øjeblikket omkring 30 personer om året. Det tal står til at stige til 60 jf. den nuværende regerings lempelser  af udlændingepolitikken. Det tal stiger yderligere ved familiesammenføring.

Det betyder en positiv befolkningstilvækst i vores kommune. Men også en større udgift for kommunekassen. Vi skal altså ud og finde penge i budgettet og dermed besparelser på andre områder.

De Konservative i Sorø har derfor stillet forslag om udarbejdelse af en Asyl- og integrationspolitik, der stiller konkrete krav til vores nye medborgere. Forslag der gør, at de skal  integreres med udgangspunkt i dansk kultur. De skal lære dansk, så vidt muligt forsørge sig selv og overholde dansk lov.

Johannes Dahl Lumholt

Formand for den Konservative Vælgerforening og byrådskandidat i Sorø

 

johs-lille