De ældre skal have frisk mad og frit valg

I Nye Borgerlige går vi til valg på at alle vores plejehjem skal have egne køkkener. De ældre skal have frisk og varieret mad hver dag. Færdigproduceret i de lokale køkkener, så de ældre både har mulighed for at deltage i køkkenet, men også dufte den friske mad i huset.

Vi tror på at det både giver livskvalitet, men også en større spiselyst, som alt andet lige er godt for helbredet.

Vi ønsker også at vi får et privat plejehjem (friplejehjem), hvor de ældre bedre kan tilkøbe flere servicetilbud, efter deres egne ønsker. Vi har set det fungerer i andre kommuner, og det kan selvfølgelig også fungere her i Sorø. Kommunen har helt konkret i år haft en forespørgsel på etablering, så mulighederne er bestemt til stede.

Måske kommer det til at koste på udnyttelsen af vores eksisterende kommunale plejehjem, men det må løses i Byrådet. Det vigtigste er at vores seniorer får mulighed for den bedst mulige 3. alder. Private tilbud vil forbedre kvaliteten.

Det må kunne lykkes at forbedre kernevelfærden – også for de ældre, og stadig nedsætte landets 9. højeste kommuneskat. Det vil vi arbejde ihærdigt for i Byrådet.

Johannes Lumholt

Nye Borgerlige